Da han idømmes seks års fængsel for vold mod politiet, kan den fransk/arabiske Malik El Djebena, hverken læse eller skrive. Han kommer til fængslet helt alene, og ejer kun det han står og går i, foruden 50 € som han gemmer i sine nedtrådte sneakers. Han virker yngre, mere uerfaren og sårbar end de andre fanger. Han er kun 19 år gammel. På grund af sit manglende tilhørsforhold til fængslets etablerede bander og fraktioner, kontaktes han af den korsikanske bande, der har magten i fængslet og for dem begynder han at udføre en række opgaver, der på én gang hærder ham og samtidig vinder ham bandelederens tillid. Malik lærer hurtigt, han går i skole og stiger hurtigt, men diskret, i fængslets hierarki, mens han i hemmelighed arbejder på sin helt egne plan for en ny og bedre tilværelse…
Fransk perle I kølvandet på Hollywood-overflødighedshorn som Avatar og Shutter Island hvor fokus især har ligget på det tekniske og det visuelle, var det et velkomment afbræk at se denne franske perle, hvor historien i høj grad er i centrum - selvom det også er en smuk film visuelt.
Dannelsesrejsen I profeten følger vi den unge Malik (Tahar Rahim) fra begyndelsen af en seks års fængselsdom for en ukendt forbrydelse. Gennem hans øjne bliver vi straks introduceret til det brutale franske fængselssystem præget af etniske grupperinger og ekstrem vold. Malik har ikke været i fængslet mange dage, før den dominerende korsikanske bande, anført af den aldrende César (en fantastisk spillende Niels Arestrup), pålægger ham at forføre og myrde en anden fange – eller selv blive dræbt. Det bliver hurtigt klart, at Malik ikke er indsat for mord, og at han i dette fængsel skal tage sit første liv. Til gengæld for denne handling kommer Malik under korsikanernes beskyttelse og kommer i praksis til at fungere som deres stik-i-rend dreng - uden dog at vinde deres respekt. Heller ikke i den store muslimske gruppe har de meget respekt for Malik, der i deres øjne nu er korsikaner på trods af hans arabiske baggrund.
Gradvist lærer han dog systemet at kende og begynder at udnytte sin status som kastebold mellem korsikanerne og muslimerne til at færdes blandt alle de forskellige grupperinger og stige i graderne. Som en moderne ’Scarface’ følger vi Maliks vej fra anonymitet og undertrykkelse til en magtfuld spiller både i og uden for fængslet. På trods af de seriøse rammer og den megen vold er en af de vigtigste argumenter for at se denne film dog den subtile humor, der ofte skinner igennem, og dens store hjerte – portrætteret af den helt fænomenale Tahar Rahim, der debutterer med rollen som Malik.
Vi har at gøre med en klassisk dannelsesrejse sat i voldsomme, multietniske rammer, præget af racisme og mistro, der nærmest er et mikrokosmos for nogle af de udfordringer Frankrig og mange andre europæiske lande står overfor i disse dage.
Udover Scarface kan man også drage en overraskende parallel til Forest Gump. Som hovedpersonen i denne Stieven Spielberg film formår Malik konstant at havne i begivenhedernes centrum og få det bedste ud af enhver situation. Dog beror Maliks success mere på dygtighed end tilfældighed, og det viser sig, at han har et naturtalent for at forføre folk og få dem til at vise ham tillid . Heri ligger også noget af baggrunden for filmens titel.
Se den! Jeg kan dårligt anbefale ’Profeten’ nok. Det er en film, der har det hele. Udover nogle helt fænomenale skuespilspræstationer har filmen utroligt meget varme, som selv ikke de til tider voldsomme scener kan undertrykke. Desuden viser Profeten, at europæiske film er meget andet end bare sort-hvid film og køkkenrealisme og et til tider fantastisk afbræk fra Hollywoods faste formularer.
