Historien i ”Miami Vice” begynder, da Crockett og Tubbs finder ud af, at lækage på højeste niveau har resulteret i mordet på to FBI agenter og en meddelelsers familie. Deres efterforskning fører dem til en brutal morder fra den Ariske Broderskab og afslører et sofistikeret netværk af globale smugler beskyttet af topmoderne sikkerhedsudstyr. I jagten på bagmændene møder de den smukke kinesisk-cubanske Isabella, som hvidvasker og investere kartellets finanser. Isabella formår at få Crockett til at se sine indre dæmoner i øjnene og Tubbs går i gang med at infiltrerer det kriminelle foretagende og samtidig forsøger at beskytte sin kæreste Trudy. Samtidig med at Crockett og Tubbs arbejder undercover med at smugle narkotika til det sydlige Florida, forsøger de at finde morderne.
Jeg er fra dengang, hvor Miami Vice hed Miami Patruljen og Don Johnson endnu ikke var begyndt at synge. Det var også dengang, hvor man kunne glæde sig en hel uge til næste uges afsnit af Miami Patruljen (som den jo hed). Dengang i monopolets kronede dage.
Og det gjorde man. Glædede sig. For Miami Patruljen var den tids absolut sejeste serie. Klædt i pastelfarver, flamingoer og speedbåde. Og det var derfor med lige dele forventningens glæde og sund skepsis, at jeg satte mig til rette for at se det 21. århundredes fortolkning af noget nær det forrige århundredes mest kultagtige tv-serie. For ville der være flamingoer nok? Rulleskøjteløbere nok? Mike Hammer nok? Og ville det nogensinde være muligt, at erstatte Don og ham den anden, som jeg aldrig kunne huske hvad hed i rollerne som Crockett og Tubbs? Også selv om instruktøren nu som dengang hedder Michael Mann.
Miami 2006 Det starter lige på og råt. I en natklub under en operation, hvor vi for første gang møder de nye Crockett og Tubbs. Her møder vi også den kriminelle underverden de to kæmper indædt for at komme til livs. For ligesom hovedrolleindehaverne har skiftet udseende, har Miami det også. Den er blevet væsentligt mere mørk og dyster og befolket med kriminelle og lyssky personer. Under operationen bliver to agenter dræbt og en kilde får hele sin familie udryddet. Sonny og Rico beslutter sig derfor for at gå undercover, for at finde frem til, hvem der står bag mordene. Og så er filmen ellers i gang. Med alt hvad dertil hører af biljagter, eksplosioner, skuddueller og hårdtslående action.
Forvirrende og forløsende Handlingen er desværre til tider mere forvirrende end givende. Der er simpelthen for mange løse ender, det tager for lang tid, at få til at nå sammen. Men hvad filmen mangler i handling, kompenseres der til fulde for på billedsiden. Kornede billeder, hvor uskarpheden på forunderlig vis er i fokus. Billeder der taler for sig selv uden lyd. Krydsklipning der afslører hurtige klip af noget, der sker samtidig et helt andet sted. Det er ganske enkelt forrygende. Sammen med den velovervejede brug – eller udeladelse – af musik og lyd, samt det effektive soundtrack, opstår der øjeblikke, hvor det hele går op i en højere enhed, der er så smuk, at det giver kuldegysninger.
Deep undercover Tempoet er på én gang utrolig hektisk og overraskende langsomt. Og det er befriende, at Mann tillader sig den umiddelbare luksus det er, at dvæle ved tingene. Uanset om det er et romantisk øjeblik, en sensuel dans eller menneskelig fortvivlelse. Kort sagt gå mere i dybden med de lag, der af gode grunde ikke var plads til i serien. Spørgsmålet er blot, om personerne i filmen er interessante nok til at kunne bære det...
Colin Farrell og Jamie Foxx spiller henholdsvis Sonny Crockett og Ricardo Tubbs. Foxx er – endnu en gang – eminent. Han er troværdig fra det mindste ansigtstræk til den store kunst det er, at trykke på aftrækkeren, så det bare ser helt rigtigt ud. Farrell er derimod både lidt for tyk, lidt for uengageret og frem for alt lidt for lidt den kvindebedårer jeg husker Crockett som. Og han fik mig mest af alt til at savne Don Johnson. Og det kan jo ikke ligefrem være en kompliment.
World Vice Men ret skal være ret. Miami Vice er ingen dårlig film. Men at kalde den Miami Vice er en gevaldig tilsnigelse. Den kunne i og for sig have heddet hvad som helst, hvis ikke det var fordi hovedrollerne hedder det samme som i den hedengangne serie. For der er mere World Vice end Miami Vice i den nye film, der bringer vores to helte world wide omkring. USA, Paraguay, Den Dominikanske Republik, Uruguay og Brasilien, for at være helt præcis.
Og selv om der hverken er flamingoer, bikini-babes eller krokodiller ved navn Elvis, har Miami Patruljen klaret opgraderingen til Miami Vice. Fra tv-serie til biograffilm og ikke mindst springet fra midtfirsernes pastelfarvede univers til den dystre verden af i dag.
Miami Vice skal derfor have 3 solide stjerner. Og så lige én mere for de blændende billeder.
