|
|
|
Filmland.dk startede i Hobro i 1998 som en del af underholdningsportalen www.f-u-n.dk - Familie Underholdnind på Nettet, men da denne portal lukkede i 2000 blev domænenavnet www.filmland.dk købt og version 1.0 af det nuværende filmland.dk opstod. Siden er filmland.dk blevet ombygget af flere omgange og senest i 2002 da sitet blev splitte op i 2 portaler, én med dvd-anmeldelser og en med biograf-anmeldelser. Siden har filmland.dk været i en rivende udvikling. I efteråret 2007 blev det besluttet at filmland.dk endnu engang skulle ombygges, delvist for at blive mere overskuelig og delvist for at kunne håndtere det store besøgstal. I sommeren 2008 stod det "nye" Filmland.dk færdigt!
I foråret 2010 købte IT-ihværksætterene Martin Thorborg og Nicolai Frisch hver en andel af Filmland.dk, så Filmland.dk nu ejes af tre personer. Det er fortsat Søren Lyng, der grundlagde Filmland.dk, der står for den daglige drift, og har anpartsmarioteten.
Har du spørgsmål, kommentare eller annonceringsforespørgelser kan du kontakte Filmland.dk på E-mail: info@filmland.dk |
|
|
Navn: Søren Lyng (Indehaver, anmelder)
Født: 1972
Bosat: Vejle
Favoritinstruktør: Steven Spielberg, Tim Burton, Michael Mann, Michael Bay og
John McTiernan
Favorit skuespiller: Mel Gibson
Favoritskuespillerinde: Cate Blanchett
Favoritgenre: Action, Krig, Komedie, Drama
Favoritfilm: Band Of Brothers (Tv-serie)
Baggrund: Lige siden jeg var gammel nok til at sidde oprejst, har jeg set tv. Jeg elskede at se film, også selvom jeg ikke forstod sproget. Den første film jeg kan huske at have set var "Dracula" fra 1958 med Christopher Lee i hovedrollen. Jeg turde ikke gå ned i mine forældre kælder i en årrække efter! Film påvirker mig altid (hvis de er gode/effektive) og jeg kan altid se film! Med årene er filminteressen gået fra kung-fu, splatter og Schwarzenegger-b-action film til de mere seriøse dramaer, høj-klasse actionfilm og krigsfilm. Jeg elsker at se film og det vil jeg blive ved med til den dag jeg sænkes i graven!
Hvor mange film ser du om måneden?: 10-15 film
Hvor mange film har du set i dit liv (ca): mindst 4000 film
Fritekst: Jeg elsker at stå op til mit Filmland.dk hver eneste morgen, og jeg håber inderligt at brugerne på sitet er lige så glade for det som jeg er. Min vision er at gøre Filmland.dk til Danmarks STØRSTE og BEDSTE filmsite med Danmarks BEDSTE brugere.....
Navn: Maja Axholt (Redaktør, anmelder)
Derfor er jeg anmelder: Fordi der også skal være anmeldere, som rent faktisk kan lide de film, som folk går ind og ser.
Yndlingsfilm: De to første Alien-film, Lord of the Rings-trilogien, Moulin Rouge, Empire of the Sun , Chocolat, The Abyss, Sin City, Pulp Fiction
Yndlingsinstruktør: James Cameron, Tim Burton, Bryan Singer, Christopher Nolan, Ridley Scott, Danny Boyle, Lasse Hallstrøm og så selvfølgelig mr Spielberg.
Yndlingsskuespiller: Christian Bale, Hugh Jackman, Johnny Depp, Ewan McGregor, Ben Stiller, Matt Damon, Steve Carell, Tim Robbins, Clive Owen
Yndlingsskuespillerinde: Keira Knightley, Uma Thurman, Rachel McAdams, Kate Winslet, Jennifer Connelly, Sandra Bullock
Yndlingsgenre: eventyr, science fiction, action og gys
Denne film har jeg set flest gange: James Camerons suveræne “Aliens”.
Det bedste ved film i dag: Special effects og så selvfølgelig Christian Bale
Det værste ved film i dag: Gyserremakes og spoof-film. Så fat dog, at gyserfilm ikke bliver bedre af at blive lavet om med modeller i hovedrollerne, og at film, der ikke består af andet end pruttelyde IKKE per definition er sjove. Nå ja, og på skuespillerfronten står Ashton Kutcher og Chris Tucker øverst på den sorte liste.
Hvis jeg skulle uddele en æres-Oscar, ville jeg give den til: Johnny Depp, men kun på betingelse af, at han ikke mister sin mojo bagefter
Navn: Casper Jensen (Nyhedsskribent)
Alder: 25 år
Yndlingsfilm: (uh, det er svært!) ”Deliverance”, “The Game”, “Mr. Brooks”, “The Living Daylights”, “A History of Violence”, “G.I. Jane”, “Sænk Periskopet”, “Pulp Fiction”, “The Rock” og “X-Files” (TV-serie) er få blandt mange.
Yndlingsinstruktør: David Fincher, David Cronenberg, Quentin Tarantino, Ridley Scott, Jim Jarmusch
Yndlingsskuespiller: Michael Douglas, Anthony Hopkins, Sean Connery, Jim Carrey, Jason Statham, Søren Pilmark, Pierce Brosnan, Michael Biehn, Tom Hanks, Jack Nicholson, Bruce Willis og Kevin Spacey er blot nogle af dem.
Yndlingsskuespillerinde: Jodie Foster, Demi Moore, Sharon Stone, Drew Barrymore, Sidste Babett Knudsen og Jennifer Lopez kan altid fange min opmærksomhed.
Yndlingsgenre: Jeg er generelt åben over for alle genrer, og uanset hvilken genre en film måtte have, ser jeg den hvis den lyder interessant – Både ”Alien” og ”Anna og Kongen” har med stor succes været igennem min DVD-afspiller. Thrilleren vil dog altid have en særlig plads i mit hjerte; film hvor spændingen langsomt opbygges og tager kvælertag om publikum vil altid have førsteprioritet. Desuden fascineres jeg meget af dystre film om ”undergrundsmiljøet”, hvor især ”Nordkraft”, ”Pusher”, ”The Brave One” og ”PTU” er blandt genre-favoritterne.
Den eneste genre jeg ikke har det godt med: er exploitation film; film som blandt andet viser stærk fysisk tortur og grumme voldtægter, f.eks. ”Hostel”, ”Saw” (særligt 3 og 4), ”Motorsavsmassakren” og ”Murder-Set-Pieces” – selvom jeg ikke har set sidstnævnte kender jeg rigeligt til dens eksistens og indhold.
Denne film har jeg set flest gange: The Living Daylights
Det bedste ved film i dag: Ved hjælp af alverdens tekniske hjælpemidler har man i dag mulighed for at lave utrolig flotte film, hvilket betyder at mange mindre gode film af og til kan kompensere med flotte effekter eller en flot produktion. Dette er med til at få forholdsvis dårlige film til i det mindste at blive underholdende, hvilket er tegn på godt håndværk trods alt. Det er desuden dejligt at se når garvede instruktører prøver kræfter med nye genrer, f.eks. da Ridley Scott i 2006 forsøgte sig med den utrolig søde romantiske komedie ”A Good Year” og Steven Spielberg med den ligeså vellykkede ”The Terminal” fra 2004.
Det værste ved film i dag: Jeg kunne nævne flere ting: der kommer alt for mange middelmådige by-the-book film, nutidens film mangler generelt originalitet og der er ALT for mange ligegyldige prequels. Det er blevet en trend at lave film om ’hvordan det hele startede’, men desværre slippes der sjældent godt fra det. Igennem de sidste par år har vi været vidne til hvordan figurer som Leatherface, Hannibal Lecter, Anakin Skywalker, Batman og James Bond udviklede sig og blev som de gjorde – selvom filmene om de to sidstnævnte var gode, er det sjældent at udfaldet er værd at se.
Men det værste ved nutidens film er den gennemgående politiske korrekthed. Alt for mange film er bange for at tage skridtet hen mod det kontroversielle, og ender ofte med at være gabende forudsigelige. Det skal dog siges, at visse ordinære film kan være ganske underholdende, men generel udvikling og provokation har ingen film nogensinde taget skade af.
Hvis jeg skulle uddele en æres-Oscar, ville jeg give den til: Quentin Taratino. Han er ikke alene bange for at provokere, men han har også formået at skabe sin egen genre – alle ved hvilken slags film, der er tale om når man siger ”En Tarantino-film”. ”Nyskabende” er ligeledes et ord man uden problemer kan forbinde med ham, og selvom film som ”Pulp Fiction” og ”From Dusk Till Dawn” (kun den første!) bestemt ikke var for alle, kan jeg vist roligt sige, at man aldrig havde set noget lignende. Selvom man ikke skriver hjerteskærende dramaer om alverdens elendighed og ydmygelse, så kan man sagtens indfinde sig blandt eliten og selvom Tarantinos stil ikke er for alle, har han ikke desto mindre formået at rykke grænserne for hvad man kan tillade sig at vise på film (dialog såvel som billeder), hvilket er en kæmpe bedrift i filmhistorien.
Navn: Nadia Regitze Parbo
Derfor er jeg anmelder: Fordi jeg synes at film er mere end underholdning. Nogle gange.
Yndlingsfilm: Elephant, Die Hard 1, The Shining, Gummo, Twelve Monkeys
Yndlingsinstruktør: Harmony Korine, David Gordon Green, Todd Haynes
Yndlingsskuespiller: Ryan Gosling, Tim Roth, Michael Pitt, James McAvoy
Yndlingsskuespillerinde: Laura Dern, Sigourney Weaver, Cate Blanchett
Yndlingsgenre: Skrækfilm
Denne film har jeg set flest gange: Empire Records
Det bedste ved film i dag: Diversiteten; at man – ligegyldigt hvilken slags film man kan lide – altid vil finde det, der lige passer.
Det værste ved film i dag: Amerikansk independent film, der mistede det meste af sin charme samtidig med at populariteten steg.
Hvis jeg skulle uddele en æres-Oscar, ville jeg give den til: Terry Gilliam
Navn: Henrik Schjerning (Anmelder)
Født: 1969
Bosat: København
Favoritinstruktør: David Lynch, Stanley Kubrick og David Cronenberg. Følger Darren Aronofskys karriere med spænding.
Favorit skuespiller: Johnny Depp, Marlon Brando
Favoritskuespillerinde: Jennifer Connely, Ellen Byrstyn
Favoritgenre: Horror, Thriller, Sci fi, kulsorte komedier, american independent, Film Noir
Favoritfilm: Blade Runner (Directors Cut), Apocalypse Now, Videodrome, Requiem for a Dream, Lost Highway, A Clockwork Orange, Det syvende segl, Se7en, Chinatown og De syv Samuraier for at nævne nogle få
Baggrund: Jeg har længe været fascineret af filmens tiltrækningskraft og muligheder for at føre tilskueren ind i andre universer samt evnen til at fremkalde følelser.
Som studerende i Film- og Medievidenskab på KUA er jeg så privilegeret at kunne bore dybt i denne interesse. Studiet giver mig teoretiske værktøjer og filmhistorisk indsigt til forståelsen af filmmediet og dets udvikling, som jeg som anmelder har mulighed for at følge på tætteste hånd og derefter videreformidle.
Jeg elsker at se film, især film der ikke lige slipper grebet i én ligeså snart man går ud af biografen eller slukker DVD-afspilleren.
Jeg er meget fascineret af film der undersøger og belyser de mørkere sider af den menneskelige natur og gøren, hvilket man måske fornemmer på min favoritfilmliste. En rigtig god film er en der underholder én, stimulerer én samtidig med at den sætter tanker i gang om livets mangfoldigheder på godt og ondt.
Hvor mange film ser du om måneden?: 10- 15 stykker
Hvor mange film har du set i dit liv (ca): Mon ikke jeg lander et sted mellem 500 og 1000 film
Navn: Line Thy (Anmelder)
Alder: 27
Derfor er jeg anmelder: Jeg tror på, at film skal anmeldes ud fra deres egne præmisser. Derfor kan det irritere mig grænseløst, når underholdningsfilm anmeldes som filmkunst. Nogle filmgenrer kræver bare ikke avancerede plots eller karakterudvikling (fx. katastrofefilm), og i nogle filmgenrer er det godt, hvis filmen er dårlig (B-gyser skal bare være kitsch). Som anmelder har jeg mulighed for at anmelde film til dem, der har det ligesom jeg.
Yndlingsfilm: Ringenes Herre Extended Versions x 3, Star Wars x 6, Indiana Jones x 3 (forhåbentlig snart x 4), Alien x 4, Doom, Hairspray og stort set alle julekalendere
Yndlingsinstruktør: Steven Spielberg, Terry Gilliam, Tim Burton, Peter Jackson, George Lucas og Luc Besson. Jeg er også til gamle danske film, så lad mig tage Erik Balling, Henning Bahs og Alice O'Fredericks med også.
Yndlingsskuespiller: Rowan Atkinson, John Cleese, Bruce Willis, Christopher Lee, Tim Curry, Ian McKellen, Johnny Depp, Gary Oldman og Jean Reno. Af danske kan vi tage Lars Bryggman, Mads Mikkelsen, Ove Sprogøe og Dirch Passer.
Yndlingsskuespillerinde: Sigourney Weaver, Maggie Smith, Milla Jovovich, Whoopi Goldberg og Natalie Portman. På hjemmebane har vi Sidse Babett knudsen, Paprika Steen, og så selfølgelig Danmarks grand old ladies Ghita Nørby, Helle Virkner og Marlene Swartz.
Yndlingsgenre: Action, fantasy, sci-fi, chick flicks, thrillers, komedier, gysere (gode såvel som dårlige), krimier, splatterfilm, animationsfilm og julekalendre.
Denne film har jeg set flest gange: Star Wars IV – A New Hope
Det bedste ved film i dag: Muligheden for at lave næsten hvad som helst med computereffekter
Det værste ved film i dag: Alle de fandens remakes; ikke at de altid er dårlige, men det ville da være sjovere med noget helt nyt.
Hvis jeg skulle uddele en æres-Oscar, ville jeg give den til: Terry Gilliam – han er i sandhed et multitalent, der beriger filmbranchen med sine skæve tankespind og fantasterier.
Navn: Rikke Kokholm
Alder: 36
Derfor er jeg anmelder: Det er den perfekte kombination af de to ting jeg holder mest af – nemlig at gå I biffen og kkrive
Yndlingsfilm: Hannibal & Jerry, Saturday Night Fever, Princess, Nightmare on Elm Street
Yndlingsinstruktør: David Lynch, fordi det er så ualmindeligt svært at genfortælle – og ind imellem også at forstå – hans film. Man bliver altid udfordret og overrasket!
Yndlingsskuespiller: Sean Penn, John Travolta, Nicolas Bro
Yndlingsskuespillerinde: Trine Dyrholm, Uma Thurman, Penelope Cruz
Yndlingsgenre: gysere, thrillere og børnefilm
Denne film har jeg set flest gange: Wikke & Rasmussens Hannibal & Jerry, fordi den er absolut genial!
Det bedste ved film i dag: et enormt udbud af både manistream og smalle film, danske og udenlandske, gode og dårlige – der er noget for enhver smag
Det værste ved film i dag: et enormt udbud – det giver nemlig også et større antal mindre gode film. Og så den manglende respekt der er omkring det at gå I biffen og se film – manglende respekt for menneskene bag filmen og alle de andre der er inde for at se den.
Hvis jeg skulle uddele en æres-Oscar, ville jeg give den til: Thomas Vinterberg, fordi hans Dear Wendy og It’s all about love efter min mening slet ikke fik en chance.
Navn: Marlene Marcussen (Anmelder)
Alder: 24 år (1984)
Derfor er jeg anmelder: Fordi jeg elsker at se film i biografen og er glad for udfordringen ved bagefter at skulle formidle denne filmoplevelse.
Yndlingsfilm: Paradisets børn, Casablanca, Manhattan, Hannah og hendes søstre, Matchpoint, Fanny og Alexander, Scener fra et ægteskab, Ved vejs ende, Åndeløs, Science of Sleep, The Royal Tenenbaums, Lost in Translation.
Yndlingsinstruktør: Ingmar Bergman, Woody Allen.
Yndlingsskuespiller: Humphrey Bogart, Gene Kelly, Bill Murray, Woody Allen.
Yndlingsskuespillerinde: Mia Farrow, Diane Keaton, Scarlett Johanson.
Yndlingsgenre: dramaer med fokus på intellektuelt overskud og gode karakterskildringer.
Denne film har jeg set flest gange: Manhattan.
Det bedste ved film i dag: At Woody Allen stadig laver film!
Det værste ved film i dag: At der bliver lavet alt for mange ligegyldige og dårlige film!
Hvis jeg skulle uddele en æres-Oscar, ville jeg give den til: Woody Allen.
Navn: Rasmus Krogh
Alder: 27 år
Derfor er jeg anmelder: Elsker at øse ud af encyklopædiske filmviden til alle, der vil lytte eller læse!!
Yndlingsfilm: Titanic, Terminator, Terminator 2 – Judgment Day, Aliens, Atonement, Requiem for a Dream, The Hours, Star Wars, The Empire Strikes Back, Return of the Jedi, The Peacemaker, Panserkrydseren Potemkin, Once Upon a Time in the West
Yndlingsinstruktør: James Cameron
Yndlingsskuespiller: George Clooney, Bill Paxton
Yndlingsskuespillerinde: Jennifer Love Hewitt, Meryl Streep, Natalie Portman
Yndlingsgenre: action, weepies, chick-flicks
Denne film har jeg set flest gange: Titanic
Det bedste ved film i dag: Der er så mange af dem!!
Det værste ved film i dag: Der er så meget skidt imellem!!
Hvis jeg skulle uddele en æresoscar, ville jeg give den til: Michael Bay
Navn: Anne Adel Vestergaard (Anmelder)
Alder: 26
Derfor er jeg anmelder: Fordi jeg bare altid har elsket at se film og mener, jeg er god til at sætte mig ind i, hvilke film, der taler til hvilke mennesker.
Yndlingsfilm: Der er mange, men Deer Hunter, Bridget Jones’ Diary, Ringenes Herre Triologien, Lost in Translation, De gamle Star Wars, Brokeback Mountain, Million Dollar Baby og Rocky er nogle af dem..
Yndlingsinstruktør: Clint Eastwood, Ang Lee, Peter Jackson og Tim Burton.
Yndlingsskuespiller: Jack Nicholson, Clint Eastwood, Johnny Depp og efterhånden også Leonardo Di Caprio.
Yndlingsskuespillerinde: Meryl Streep, Cate Blanchett og Julia Roberts er blandt mine absolut favoritter.
Yndlingsgenre: Jeg er til det meste, men især store fantasy og sci-fi film samt rigtig gode dramaer, der får en til at tude.
Denne film har jeg set flest gange: Det må være Dirty Dancing, som mig og min veninde i en periode så hver dag efter skole!
Det bedste ved film i dag: De mange tekniske hjælpemidler, der gør storfilm som Ringenes Herre til helt ubeskrivelige oplevelser.
Det værste ved film i dag: At den gode historie til gengæld nogle gange bliver tabt i mængden af tekniske finesser.
Hvis jeg skulle uddele en æres-Oscar, ville jeg give den til: Clint Eastwood, for hvem kan forestille sig filmhistorien uden ham..
Camilla Hornung (Anmelder)
Ingen beskrivelse pt.
|
|
|
Har du spørgsmål, kommentare eller annonceringsforespørgelser kan du kontakte Søren Lyng på følgende kontaktinfo:
Tlf: 28 72 73 35
E-mail: info@filmland.dk
Cvr: 27074812
|
|
112933
0,0645 Sek.
|
|